REACH og CLP dialogmøde.
Åben slide fra dialogmøde her.
Kort gennemgang af ovenstående dialogmøde ved miljøstyrelsen 4 september 2026 – afholdes årligt og er gratis at deltage i.
Herunder kommes der kort ind under de emner som Undertegnede fandt relevant.
Omnibus CLP – efter at nye regler for mærkning med mere blev udskudt, er der fremsat nye forslag til mærkning. Som det ses på slide 14 er flere nye regler i støbeskeen, bemærk at der bla. kommer nye regler skriftstørrelse og linjeafstand på label.
Disse nye forslag er dog ikke vedtaget endnu, men det forventes at ske efteråret 2026, og kan anvendes straks fra de træder i kraft.
Vær opmærksom på at SCIP registreret foreslås nedlagt – det er for tungt at anvende.
Omnibus kosmetik – overgangsperiode for CMR-stoffer kan forlænges op til 63 måneder, bla. afhængig af om stofferne/ingredienser kan substitueres og hvilken fare de nuværende ingredienser har. Tydelig angivelse af alle mærkningskrav ved online salg, undtaget holdbarhed.
PFAS begrænsning af brandskum og Mikroplastregler, springes over – her har jeg ingen kommentarer.
Revision af Detergentforordningen nr. 648/2004 – skal til at hedde 2026/405. Fra slide side 61.
Anvendelsesområde for forordningen er opdateret, mikroorganismer er nu omfattet.
Tydeligere beskrivelse i forhold til digitalt salg.
Helt nyt: DPP = Digitalt produktpas. Form og indhold er listet i Forordning 20267405 artikel 21 og 22. Her er en foreløbig deadline for DPP:
2025: Revised Detergents Regulation published; transition period begins.
2026: Digital ingredient datasheet format specifications finalized.
2027: Full digital ingredient disclosure mandatory for consumer detergents.
2028: Industrial and institutional detergents brought into scope.
2029: Integration with ESPR DPP registry and cross-product category interoperability.
Meget spændende hvordan og hvorledes dette element af Forordningen skal håndteres fuldt ud fremover. Mindre producenter kan nok blive udfordret af dette emne.
Den nye forordning 2026/405 er trådt i kraft pr. 22/3-2026 – men der er lidt vej inden den vil være fuldt ud integreret. Se eventuelt lidt om overgangsperiode slide side 67.
Biocidområdet – produkter med In-situ genererede aktivstoffer.
Generelt skal datapakker være stærkere, ofte kan man med fordel hyrer en konsulent ind med ekspertise indenfor dette område (ikke jeg).
PR-nummer – det danske Produktregister.
Der er forslag om bortskaffelse af dette register, høring er i gang, men umiddelbart ser det ud til at bortfalde ved årets udgang.
Nyt fra Kemikalieinspektionen (slide side 81) – der har været kontrol af blandt andet REACH registrering for stoffer der importeres til Unionen. Her tænkes på REACH registrering af stoffer importeret mindst 1 ton årligt – visse importørsager var stadig under gennemgang.
Prøv eventuelt at se slide fra side 81, der fint beskriver de forskellige tiltag.
Aktuelle Klassificeringssager – slide side 94.
Her var lidt information om hvorfor kræftfremkaldende klassificering for titandioxid er bortfaldet. Groft sagt var baggrunden for kræftfremkaldende klassificering et ældre studie, hvor kræft fremkom nok mere ved massiv eksponering af rotternes lunger, end selve den egenskab (iboende) som titandioxid faktisk har.
Flere andre stoffer står nu for gennemgang af klassificering.
Bemærk også de andre klassificeringssager der er på gang og som fremvises i slide. Som flere stoffer undersøges, og flere klassificeringer bliver mulige i CLP forordningen, kommer vi givetvis til at se ændringer for mange stoffers klassificeringer.
Til sidst lidt om hvor der kan fremsøges information om stoffer: https://chem.echa.europa.eu/
Læs eventuel slide fra side 119 – hvor der er gennemgang om hvilken retning siden gennemgår.
Det var kort gennemgang herfra.
Spørgsmål eller andet – skriv til Undertegnede
Eller ring til Undertegnede:
Steffan Siggaard
Tlf.: +45 29 73 84 50.
